September nyheder

Så er sommeren ovre. Det regner voldsomt lige nu her i Havredal.
Lidt hurtige korte nyheder:

Meget er sket med vores nye tempelbygning. Vi er i fuld gang med beklædning med nye rafter. Se mere via Havredal Zendos nyhedsbrev.
Vi har også fældet nogle flere træer, så - hvis du har tid - kom og hjælp med oprydningen.

Efterårs-retræte er om mindre end en måned nu, og tilmeldingsfristen udløber om to uger. Ønsker du at deltage, så er det nu.

Sommer nyheder

Kære sangha
Dette er mest om vores tempel-byggeri. De, som ønsker at følge med, bedes abonnere på Havredal Zendos nyhedsbrev, som findes på hjemmesiden, http://havredalzendo.dk og vil blive udsendt hver gang der sker noget med byggeriet. Soin har allerede skrevet det første nyhedsbrev. Du kan se det her: http://havredalzendo.dk/node/16

Så er det sommer

Så er alt frodigt og grønt ved Havredal Zendo, og som lovet her nogle billeder af 'moshaver'. De kan nok ikke ses i den udsendte udgave, så kig på nyheder på hjemmesiden (https://buddhistisksamfund.dk/node/22).


- og et mostræ

Forårsnyheder fra Buddhistisk Samfund

Kære venner

Så er foråret 'over os'. Alt spirer, vintergækker er stadig i fuldt flor, og krokus er begyndt at åbne sig her i Havredal Plantage. Snarest vil jeg offentliggøre billeder fra de helt fantastiske 'mos-haver' der findes heromkring.

Der er kun en uge tilbage at tilmelde sig helligdags-retræte - skynd dig, kun én åben plads tilbage.

Januar nyheder

Velkommen i det nye år.

De resterende kalligrafier er nu sat til salg på Havredal Zendos hjemmeside ( under menupunktet 'kalligrafier'). Vi har - i det mindste foreløbig - opgivet auktioner.

Første stilheds-retræte i 2017 bliver 7-12 april i Havredal Zendo. Tilmeldingsfrist er indtil 20 marts. Vi har desværre været nødt til at hæve priser, men der er mulighed for at søge om nedsat pris.

Indkaldelse til generalforsamling i Buddhistisk Samfund

Generalforsamling for Buddhistisk Samfund afholdes søndag, 5. februar kl. 12:00 i Havredal Zendo.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent, referent og stemmetæller.

2. Formandens beretning.

3. Kassererens beretning.

4. Valg, genvalg til bestyrelsen. Ingen er på genvalg i år, så dette punkt er ikke aktuelt.

5. Valg af revisor.

6. Indkomne forslag.

7. Eventuelt.

Forslag til behandling skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før general­forsamlingen,

December nyheder

Så nærmer julen sig, og selv buddhister får nok travlt med at rejse rundt og spise sig fulde. Vi ønsker jer alle en god jule-nytårs-tid.

Nyheder fra Buddhistisk Samfund december 2016

Så er vores hjemmesider igen sunde og raske - og på en super hurtig server i Danmark. Nyhedsbreve vil igen blive sendt fra vores eget hoved-domæne.
En hel del indhold er endnu ikke overført. Giv os venligst besked, hvis der skulle være noget du mangler, så prioriterer vi det.
Dette er en frisk installation for at komme alle problemer med vores gamle sider til livs på en gang. Dette medfører desværre, at hvis du var bruger/medlem, så bliver du nødt til at genoprette din konto.

Abonnér på Buddhistisk Samfund RSS