Aktiviteter

0707s.jpg

2010 program for Egely Kloster - Taikyoji

Med mindre der er sesshin er klosteret åbent for zazen hver tirsdag og torsdag kl. 19:15-20:45 og hver tirsdag kl 9-10:30 samt hver lørdag kl 9-12 med ceremoni, zazen, dharma tale/diskussion og te.

13 februar: Parinirvana heldags zazen.
14 februar: RZBS generalforsamling.

19-21 marts: Tendai/Zen fælles retreat. Hvis det bliver aflyst, vil der være intro weekend i stedet.

3-11 april: Sesshin, inkl Buddhas fødselsdag & Rinzai dag

30 april - 23 maj: Åbent kloster periode

30 april - 2 maj: Intro-weekend

28 juni-3 august: Kessei

1-4 juli: Sesshin

17-18 juli: Intro-weekend

24-31 juli: Sesshin

Efterårets program bliver fastlagt senere.
______________________________________________________________

Zazen møder
Hver tirsdag og torsdag kl. 19:15 - 20:45 og hver tirsdag kl. 9-10:30 er der zazen (meditation) i Egely Kloster, Egely, Glappevej 12, Østermarie.
Ankom venligst mindst fem minutter inden start, eller hvis du har brug for instruktioner, så kom ca en halv time før.

Alle deltagere får instruktion og orientering ved deres første besøg i TaikyoJi, men her kan du se nogle noter om traditionel zenpraksis, som kan være til gavn efter det første besøg: Vores praksis

Zazen, Dharma tale og te
Alle lørdage i 2010 (med undtagelse af, de lørdage, som falder under sesshin eller intro-kurser), mødes vi kl.9-12 til zazen, Dharma tale/diskussion og en kop te. Ankom venligst mindst fem minutter inden start.

Kessei
Kessei på Egely Kloster Taikyoji giver dig mulighed for at fordybe dig i din praksis hvert øjeblik. Gennem denne fordybelse kan din iboende visdom modnes og komme til udtryk gennem alt, hvad du foretager dig. Det er en forudsætning, at du overgiver dig helt og fuldstændigt til dette mens du er her, er åben og deltager i alle aktiviteter uden forbehold.

Vores daglige praksis består af zazen, chanting, samu, formelle måltider og dokusan. Disse aktiviteter skaber den ramme, der gør det muligt for os hver især at udforske vores sind og væren uden forstyrrelser. Alt, hvad der sker på klostret, sker for at understøtte vores fortsatte undersøgelse af virkelighed og for at vi kan lære at skære igennem forvirring, udvikle ægte med-liden og få tillid til livet. Det kan virke krævende i starten og den eventuelle modstand, som dukker op og renses ud, er en naturlig del af den proces, som praksissen fordrer. Som tiden går opdager vi nye ressourcer og får åbnet vores sind.

Det daglige program under kessei er:
onsdag-lørdag:
5:00 vækning
5:30 morgenceremoni
6:30 zazen, dokusan
7:30 morgenmad, morgenmøde
8:45-12:00 samu
12:00 frokost
13:30-16:30 samu
17:00 aftensmad
18:30-21 aftenceremoni, zazen, dokusan

Søndag sluttes med uformel frokost kl 13
Mandag er fridag, hvor der er mulighed for at tage sig af private gøremål
Tirsdag er der senere vækning (kl. 6:45)

Inkluderet i kessei er en 7-dages sesshin og en kortere sesshin.

Kontakt os for nærmere oplysninger.

Sesshin
Her er en enestående chance for at uddybe din zen praksis med blandt andet tre gange daglig dokusan med en anerkendt Rinzai zen mester, Teisho, mange timers zazen.

Følgende sesshin afholdes i 2010:

  • 3 - 11 april
    1 - 4 juli
    24 - 31 juli
  • For mere info om deltagelse, se under sidste nyt.

    Weekend workshop: Introduktion til Rinzai Zen buddhisme
    Weekenden starter med en grundlæggende introduktion til buddhisme, Rinzai zenbuddhisme, zen meditation og zen praksis. Der bliver mulighed for uformel diskussion og spørgsmål/svar. Efterfølgende vil der være instruktion i zazen meditation og begge dage vil vi meditere sammen. Søndag slutter Denko af med et foredrag baseret på en zenbuddhistisk tekst.

    Tilmelding via kontaktsiden

    Følgende weekendworkshops afholdes på klostret i 2010:

  • 20- 21 marts
    1 - 2 maj
    17 - 18 juli
  • For mere info om program, se under nyheder.

    Åbent Klosterophold
    I perioden 30 april til 23 maj er det muligt at prøve klosterlivet i Egely.
    Under et åbent klosterophold får du en smag af klosterlivet og zentræning. Her er der fokus på at forene zazen meditationspraksis med dagligdagens aktiviteter og gøremål. Under et åbent klosterophold træner du årvågenhed og gavmildhed mens du bidrager med at foretage det arbejde, som gør det muligt for Egely Kloster at eksistere og gro. Dit bidrag af tid og arbejde gør det også muligt for klostret at minimere sine omkostninger og tilbyde sine programmer så billigt som muligt.
    Du skal indsende en ansøgning til opholdet. For at kunne gennemføre et åbent klosterophold skal du kunne arbejde selvstændigt, i overensstemmelse med de instruktioner, du får og i stilhed. Hvis du bliver nødt til at aflyse eller rykke dit ophold, bedes du kontakte os hurtigst muligt, da vi lægger vores arbejdsplaner ud fra, hvor mange har taget ophold.

    Når du deltager i et åbent klosterophold, forudsættes der deltagelse i alle aktiviteter.

    Et typisk program ser sådan ud:

    Tirsdag
    7:00 Zazen
    7:30 Morgenmad
    9-12:00 Samu
    12:30 Måltid
    14-16:30 Samu
    17:00 Måltid
    19:15-20:45 Zazen

    Onsdag – Lørdag
    6:30 Kort morgenceremoni, zazen
    7:30 Morgenmad
    9-12:00 Samu
    12:30 Måltid
    14-16:30 Samu
    17:00 Måltid
    19:15-20:45 Zazen

    Søndag
    6:30 Kort morgenceremoni, zazen
    7:30 Morgenmad
    9-12:00 Samu
    12:30 Måltid
    Fri

    Mandag
    8:30 Morgenmad
    Fri
    17:30 Aftensmåltid

    Samu, arbejdspraksis eller "en aktivering af zazen", kan f.x. bestå af madlavning, syning, havearbejde, byggeopgaver, ved et skrivebord m.m.

    Medbring:

  • egnet siddetøj. Hvis du ikke har en meditationskjortel, brug løs beklædning i dæmpede farver. Hverken korte bukser eller korte ærmer er tilladt i zendoen;
  • udesko, som let og hurtigt kan tages på og af;
  • sovepose, lagen, eventuelle tæpper, håndklæder, toiletsager o.l.;
  • vækkeur;
  • evt. lommelygte;
  • arbejdstøj og -sko, regntøj.
  • Vær opmærksom på, at zendobygningen, inkl. toilet og vaskerum, ikke er opvarmet. Indesko kan bruges i zendobygningen men ikke i zendoen.

    Overnatning foregår på madrasser på gulvet, enten oppe på det dertil indrettet høloft eller ind i zendoen. Man må også gerne slå telt op. Der er tillige én plads i campingvognen, som reserveres til gæster med specielle behov.

    Spisning foregår ved formelle måltider, som alle er vegetariske.

    Fortæl evt. familie, venner og bekendte at, du vil være afskåret fra omverdenen under dit ophold; du har ikke tilladelse til at bruge telefoner eller anden form for kommunikation udadtil udenfor pauserne. I nødstilfælde ville dine nærmeste altid kunne kontakte dig på klostrets fastnettelefon, 49210229, hvortil der er tilkoblet en telefonsvarer.

    Du får mulighed for at komme til dokusan under dit ophold, såfremt du bliver Denko Roshis elev. Dokusan er det private "interview" mellem en Zen elev og hans/hendes mester. Det er et vigtigt element i Zen træning, som giver mesteren mulighed for at vejlede eleven personligt og giver eleven mulighed for at demonstrere sin forståelse. Dokusan er forbeholdt Denko Roshis elever, som formaliserer forholdet i et ceremoni, som hedder "shoken". Under shoken anmoder den kommende elev Denko Roshi om at blive acceperet som elev og overrækker en hvid konvolut med en donation, "røgelsespenge" (vi foreslår et beløb på kr. 50 - ­5.000, i pæne sedler). Det er dog ikke en forudsætning at gå til dokusan for at være her!

    Vi beder om en donation til klostret, som i det mindste dækker udgifterne ved dit ophold. Men hvis du har økonomiske problemer, finder vi en løsning!