Om vores lærer

<code>Foto: Ingrid Bugge</code>
Foto: Ingrid Bugge

Vores lærer, Denko John Mortensen, er en af kun ganske få vesterlændinge der har fuldført Rinzai zenbuddhistisk træning og er blevet zenmester.

Han blev først interesseret i Buddhisme sidst i tresserne og tog til Ryutaku-Ji i Japan, hvor han mødte Soen Nakagawa Roshi. Senere blev han elev af Soen Roshis efterfølger, Eido Shimano Roshi. Denko blev ordineret som Rinzai Zen Buddhistisk munk i Dai Bosatsu Zendo i 1980. Efter 22 års træning modtog Denko Dharma Transmission (Inka) fra Eido Roshi i 2002, og blev hermed zenmester og linieholder indenfor Rinzai zenbuddhismen.

Denko har ledet eget tempel i USA igennem 5 år, har været præsident ved Zen Studies Society i New York (startet for D. T. Suzuki i halvtredserne), samt viceabbed i Dai Bosatsu klosteret i Catskill bjergene i USA.

Blandt hans elever i USA har været sagførere, læger, psykiatere, finanseksperter fra Wall street, professionelle tennisstjerner, karatemestre, folk med uhelbredelige sygdomme, hjemløse.

Denko har nu fast bopæl her i klosteret på Bornholm, men rejser og underviser andre steder i Danmark ca en gang om måneden.

Du kan se et interview med Denko her: Julins interview med Denko